Er den historie, vi læser og lærer i skolen, sand? Hvad nu, hvis du vågner op en dag og opdager, at folk tror på løgne, og at selv læreren og universitetsprofessoren fortæller løgnehistorier? Vil denne forståelse få folk til at tænke? Måske vil det få ham til at ændre mening om det pågældende emne? Måske ville man i det mindste ændre sig selv en smule. Det er så svært! Få nogen til at tænke i stedet for at reagere følelsesmæssigt, instinktivt og uden videre. Det er så svært i en verden af kommerciel karakter og skabeloner. I en verden, der blev formet af gårsdagens magtfulde, og som bliver formet af nutidens magtfulde.

Enhver person med fuld overbevisning kan forklare dig, hvorfor tingene er, som de er, som de er. Han kan fortælle dig, hvem han er, hvem han er, hans familie, hans naboer. Måske hvor de kom fra, og hvilke problemer hans forfædre havde. Hvad sker der, når disse oplysninger udskiftes? Hvordan forklarer du det til ham? Hvordan ser du på dit eget folk, som fortæller dig, at I ikke har noget til fælles, som om de er blevet hjernevasket, mens du fortæller dem det modsatte? Når man ser på dem, kan man se deres dybe overbevisning. En tro, hvis vigtigste argumenter er benægtelse, aggression og vold. Hvad skal man gøre i en sådan situation?

Øje for øje, tand for tand, som det står i Det Gamle Testamente. Hvis nogen slår dig på kinden… Hvis en mand stjæler en skjorte fra dig, så giv ham to…. Og hvis du ikke kan gøre nogen af delene? Du må ikke lade dig røve. Man kan ikke gå imod sit eget folk. Hvad gør du så? Du kan ikke give mere, end du har. Du har allerede nået grænsen! Sådan kan det ikke længere være!

Hvem er din modstander, og hvordan ville du reagere, hvis de, der fornærmer og forsøger at stjæle fra dig, er de ofre, som du skal redde?

Hvordan kæmper du, når du er alene, og selv dine egne folk er fremmede for dig? Der er kun én vej! Hver dag! Du står op og går i seng med et formål! Dette mål er en sejr! Sejr over vulgaritet og løgne! I giver ikke op, for jeres kamp er en kamp for jeres brødre og jeres folk. Vi har ikke længere den luksus at sige, at hvis jeg taber, så taber jeg kun mig selv. Når vi taber, mister vi os selv og alt det, vi har haft, er og kan blive. Hvis jeg vinder, vinder jeg intet, men vi vinder alle sammen. Verden har ændret sig siden Levski’s tid. Måske var vi ikke klar over det. Det eneste, der er det samme, er, at når en kriger er alene, er han stadig en kriger.

Nordmakedonien | Makedonsk sprog

error: Content is protected !!